Der er lige lavet en ændring, så man kan vise specifikationerne i hver deres layout-element. Men for os, der har samlet alle specifikationer under et (for samme type varer) hjælper det ikke meget.
Derimod ville det være fantastisk, hvis der blev tilføjet mulighed for at kombinere specifikationsfelter i grupper og på den måde kunne få mulighed for at vise disse grupper hver for sig. Samme element som det nye for specifikationer, men hvor man også kan angive hvilken gruppe i specifikationen, der skal vises.
I den nemme udgave tilføjes der "bare" et gruppefelt til specifikationsfelterne, der kan ændres under feltindstillinger.
Skulle det være ekstra lækkert ville man på layoutelementet kunne bestemme om specifikationsgruppen skal være foldet ind/ud og om det skal vises under/ved siden af/floating.
Så i stedet for at alle vores fakta om vinene står under hinanden, så kunne de blive delt op som eksemplet her.