Når en fagkode afløses af en anden, kan det desværre betyde, at meget af det arbejde, man har lagt i den gamle fagkode, går tabt. Det skyldes, at der oprettes et nyt kursus med den nye fagkode, og det kan – sagt på godt jysk – være ret træls.
For at løse dette har vi udviklet en funktion, hvor man kan indstille, hvilken fagkode der afløser en anden.
Sådan gør du
Du finder funktionen under Indstillinger – helt nede i hjørnet. Den ser sådan her ud:
image
Når du trykker på ikonet, får du en liste over alle fagkoder. Det er muligt at søge på enten fagkoden eller kursusnavnet. I dette eksempel er der søgt på "Vejen som arbejdsplads". Her kan du se, at fagkode 47136 er en afløser:
image
Ved at klikke på kurset kan du se, at fagkode 8254 afløser den nuværende fagkode:
image
Valg af afløser
Hvis der endnu ikke er indstillet en afløser for fagkoden, får du et vindue, hvor du kan vælge en ny afløser. Her kan du vælge mellem Global eller Site:
Global: Ændringen gælder for alle sites på platformen, dvs. også for andre skoler.
Site: Ændringen gælder kun for dit eget site.
Vi anbefaler, at du vælger Site, da skoler ofte overgår til nye fagkoder på forskellige tidspunkter.
Vi vil opfordre til at man sætter det pr Site da det kan være forskelliget hvornår man overgår til at bruge den nye fagkode.
image
Når du går videre, får du en liste, hvor du kan vælge, hvilken fagkode der skal træde i kraft.
Hvad sker der ved skiftet?
Når du vælger en ny fagkode, vil alle data fra den gamle fagkode overføres til den nye, herunder:
  • Beskrivelser
  • Kursusagenter
  • SEO-data
Derudover oprettes der også automatiske redirects, så intet arbejde går tabt.
Ændringen sker ikke med det samme, men udføres som et batch-job hver nat, hvor systemet skifter de valgte fagkoder ud.